Det var Orkerne, en broget hob af fremtoninger, hvis former var forvredne af smerte og had. Disse dyriske skabningers eneste fornøjelse var andres smerte, for Orkernes vilde blod var sort og koldt. Deres forkrøblede former var hæslige: Krumbøjede, hjulbenede og undersætsige var de. Ligesom aberne i Syden havde de lange, stærke arme, og deres hud var sort som forkullet træ. De savtakkede hugtænder i deres brede flabe var gule, deres tunger var røde og tykke, og deres næsebor og ansigter var brede og flade. Deres øjne var blodskudte spalter, der var som snævre glødende revner i en sort kulfyret jernovn.

Orkerne var skrækindjagende krigere, for de frygtede deres herre mere end nogen fjende- og måske var døden at fortrække frem for pinslerne i et liv som Ork. De var kannibaler- skånselsløse og forfærdelige- og deres knivskarpe kløer og slimede hugtænder var ofte farvet af det bitre kød og det hæslige sorte blod fra én af deres egne. Orkerne var ynglet som trælle for Mørkets Fyrste, og derfor bange for lys, for det svækkede og brændte dem. Deres øjne kunne se i mørke, og de boede i stinkende gruber og gange. De formerede sig hurtigt.

Orkerne var med i utallige slag mod elverne og dværgene, men Sauron var ikke tilfreds med sine orkesoldater, så ved hjælp af mørk trolddom skabte han en ny større slægt Orker. Uruk-hai kaldes de. De var menneskestørrelse, men de var stærkere og havde lige lemmer. De var ikke bange for solens lys og kunne færdes alle steder. De var klædt i sort panser og bar oftest lige sværd og lange taksbuer, såvel som mange af de onde og forgiftede Ork-våben. De var skabt som elitesoldater og var derfor selvskrevne som øverste befalingsmænd og kaptajner for de ringere orker.

Orkerne i Midgaard lever i Mordors Mørke Bjerge. De styres af Saurons højre hånd troldmanden SARUMAN. FALOG SLIMSLANGE  er Uruk-hai, og kæmper med Orken AZOG KRUMSABEL om herredømmet over orkehæren.

Andre betydningsfulde orker:

BOLG BÆRME

GRUM ORMEÅNDE

ZONG SORTE

KRULL KNUSEREN

URQ KØDØKSE

MOZZ BÆLGØJE